Samlersind

Det handler om noget

18. marts 2010

Alex Chilton død

arkiveret under: musik, kultur — Henrik @ 12:38

Har netop erfaret at kultsangeren Alex Chilton er død.  Han blev sølle 59 år. Chilton var bl.a. (nogen vil hævde først og fremmest selvom en lang og interessant solo-karriere fulgte) frontmand i det legendariske powerpop band Big Star som udgav to fortræffelige albums, #1 Record og Radio City samt et af de mest besynderlige og depressive albums jeg nogensinde har lagt øre til, Third aka Sister Lovers. Nogle kender måske sangen “Holocaust” fra This Mortal Coil fortolkningen på It’ll End in Tears. Den er gusten,  men Chiltons original på Third er lige en tand mere skummel, brrrrr. Jeg kan faktisk huske, hvordan jeg for mange år siden hørte begge versioner spillet side om side i et af P3s sene musikprogrammer. Det var dengang, at der var musikprogrammer til. Hvor om alting er, check Big Star titlerne ud - de er nemme at finde og er endda for nylig udkommet i (NB. gode) opdaterede cd versioner. Og prøv evt. ved samme lejlighed at opspore den posthume opsamling I am the Cosmos af de spredte singler og demoer som bandmakkeren Chris Bell efterlod sig ved sin alt for tidlige død i 1978.

2 kommentarer »

  1. I am the Cosmos er for ganske nyligt blevet genudgivet i en forbedret udgave på Rhino Records:
    http://www.rhino.com/shop/product/chris-bell-i-am-the-cosmos-deluxe

    kommentar af capac — 18. marts 2010 @ 21:22

  2. Tak for tippet. Jeg har aldrig hørt om Chilton eller Big Star før, men så har dagen da ikke været helt spildt. Fantastisk musik.

    kommentar af DJS — 21. marts 2010 @ 21:40

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack en URI

efterlad en kommentar

Drevet af WordPress og godt humør!