Tom Baker havde rollen i syv sæsoner (12-18) over en periode på syv år, nemlig fra 1974 til 1981. Det er til dato rekorden for en hovedrolleindehaver i serien. Nedenfor kan du se en komplet liste over hans historier; dem markeret med fed er udgivet eller kommer meget snart på DVD.
Sæson
12.
Robot
– The Ark in Space – The Sontaran Experiment – Genesis of
the Daleks – Revenge of the Cybermen.
Efter en lidt svag start med Robot som på mange måde minder om en af forgængeren, Jon Pertwees historier, folder Tom Baker talentet ud på fuld kraft i de tre følgende historier; kun "Revenge of the Cybermen" står lidt svag, men stadig vældig underholdende.
Sæson
13.
Terror
of the Zygons – Planet of Evil – Pyramids of Mars – The Android
Invasion – The Brain of Morbius – The Seeds of Doom.
Sæson 13 og 14 kaldes gerne den gotiske æra og har masser af referencer til gamle horror og scifi film – "The Brain of Morbius" f.eks. er inspireret af "Frankenstein". Forgængerens mere jordbundne oplevelser inkl. hans arbejde for den militære organisation UNIT, fases ud; den nye Doktor er sin egen herre.
Sæson
14.
The
Masque of Mandragora – The Hand of Fear – The Deadly Assassin – The
Face of Evil – The Robots of Death – The Talons of Weng-Chiang.
Måske seriens bedste sæson overhovedet. Med rejseledsagersken Sarah Janes afsked i "The Hand of Fear" har Doktoren mistet sin sidste forbindelse til Jorden, den sidste rest af en pseudofamilie; fra nu af rejser han frit i tid og rum uden at se sig tilbage. På en måde kan man sige, at han aldrig kom 'hjem' igen. I "The Face of Evil" samler han den vilde junglepige Leela op som ny rejsekammerat.
Sæson
15.
Horror
of Fang Rock –
The Invisible Enemy - The Image of
the Fendahl – The Sun Makers – Underworld – Invasion of Time.
Ny producer, lidt svagere historier med kun to klassikere i den gamle stil: "Horror of Fang Rock" og "The Image of the Fendahl".
Sæson
16. (The Key to
Time)
The
Ribos Operation
– The Pirate Planet – The Stones of Blood – The Androids
of Tara – The Power of Kroll – The Armageddon Factor.
Temaet
for hele sæsonen – som er ude på DVD, men kun i USA, er jagten på delene
til en kosmisk nøgle som kan skabe balance – eller ubalance i hele universet.
Historierne, med undtagelse af den sidste, kan ses uafhængigt af hinanden, da nøglejagten
blot er en slags McGuffin. Doktoren har igen fået en ny makker; en fra hans
eget folk, en Timelady ved navn Romana, spillet af Mary Tamm. De enkelte
historier, nogle skrevet af Douglas Adams, svinger stærkt i kvalitet; min egen
favorit er den lidt fjollede "Power of Kroll" om en kæmpeblæksprutte
som tilbedes af nogle 'primitive vilde', onde imperialister som vil udrydde selv
samme vilde m.v.
Sæson
17.
Destiny
of the Daleks – City of Death – The Creature from the Pit –
Nightmare of Eden – The Horns of Nimon – Shada.
Kvindelige Timelords regenerer tilsyneladende også – Romana bliver fra nu af spillet af Lalla Ward, en fræk lille sag i skoleuniform. Hun og Tom Baker kørte faktisk et forhold bag kulisserne og blev ligefrem gift – hvilket dog ikke holdt længe…. En meget ujævn sæson med en svag producer som gav Tom Baker frie tøjler til at te sig tosset – noget af det er bare FOR fjollet, men "Destiny of the Daleks" og "City of Death" er ret gode; også "Nightmare of Eden" med dens 'nej til narkotika' budskab går an. Optagelserne til "Shada" måtte afbrydes pga. teknikerstrejke og aldrig færdiggjort eller transmitteret. En rekonstruktion udkom på video mange år senere.
Sæson
18.
The
Leisure Hive –
Meglos – Full Circle – State of Decay – Warrior’s Gate – The Keeper
of Traken – Logopolis.
Og
det var her, at Doctor Who serien atter fik en ny producer – som den beholdt
til lukningen i 1989 og han havde store planer: smarte kostumer, mere
’moderne’ musik og intro, ’videnskabeliggørelse’ af historierne og
mindre flyvsk fantasi; Tom Baker fik besked om at han måtte tone den ned, ja,
at han faktisk var undværlig, ja, at øh, han faktisk kunne betragte sig selv
som fyret fra serien efter sæson 18. Tom Baker ser meget forståeligt ud
pissesur ud det meste af tiden. Serien blev efter min mening aldrig helt den
samme igen, det vil sige aldrig rigtig god igen.